OM GRØNNE URTER

Grønne Urter pakker og leverer et bredt sortiment af friske, afskårne krydderurter til engrossalg, detailhandel, grønthandlere og catering. Vi er leveringsdygtige i både små og store mængder, ligesom vi tilbyder pakning og levering af krydderurter.

Vores fokus er altid at levere grøntvarer af højeste kvalitet. Derfor leveres vores krydderurter altid som luftfragt, og vi sikrer den største friskhed ved at laste urterne direkte på flyet. Fra lager til fly og igen fra fly til den endelig destination hos kunden leveres varerne med lastbiler.

I Grønne Urter samarbejder vi med de bedste landmænd fra Europa, Afrika og Mellemøsten. Vores samarbejdspartnere skal leve op til strikse krav om fødevaresikkerhed og landsbrugsstandarder, og vi foretager løbende kvalitetstjek og vareprøver for at sikre, at vi altid lever op til vores egne, høje standarder. Derfor kan du som kunde være sikker på, at du får kvalitetsprodukter, når du handler hos os.

Vi lægger dog ikke kun vægt på kvaliteten af vores urter og grøntvarer. Vores leverandører er underlagt krav om corporate responsibility (CSR), ligesom vi årligt øger vores sortiment af økologiske produkter. Yderligere har vi stærkt fokus på at nedbringe vores klimaaftryk – det gør vi ved at satse på bæredygtige emballageløsninger og arbejde på at nedbringe madspild ved vores grøntsortering. Selvom Grønne Urter kun har eksisteret siden 2017, har vi høje målsætninger om på alle områder at blive en grøn virksomhed.

HVEM STÅR BAG GRØNNE URTER?

Deniz Yilmaz

CEO og stifter af Grønne Urter ApS

Deniz Yilmaz er stifter og ejer af Grønne Urter. Deniz, der er dansk med kurdiske rødder, har en uddannelse inden for handelsøkonomi med speciale i indkøb og logistik.